Har du brug for en uvildig sparringspartner?

Christina Holm Dahl

 

Du kan bruge mig som sparringspartner eller rådgiver, enten på et konkret projekt eller til at skabe overblik over og udvikling i dit musikervirke, så det bliver bæredygtigt for dig. Med bæredygtigt mener jeg, at det hænger sammen økonomisk, tidsmæssigt, indholdsmæssigt og i relation til dit øvrige liv. Jeg bliver også brugt som ledelsesrådgiver i kulturlivet.

 

Du kan booke en samtale eller flere, alt efter behov. Vi kan komme et godt stykke vej på en enkelt samtale, men større livsændringer og større projektudvikling kræver naturligvis mere. Jeg tror på at lave klare aftaler, så vi hver især ved, hvad vi er gået ind til.

 

Prisen er 650 kr. inkl. moms for en time. Klippekort på 5 gange (som skal bruges indenfor et år) koster 2500 kr.

Samtaler finder sted på mit kontor i Åbyhøj ved Århus eller online eller på telefon. Vi kan også aftale at jeg kommer til dig/jer.

 

 

Et godt spørgsmål: er det ligesom coaching, det du gør? Både og: Coach er jeg ikke og bruger derfor heller ikke begrebet om vores samtaler. Coaching handler primært om at stille de rigtige spørgsmål og derved få din egen viden op til overfladen. Den tilgang bruger jeg også, samtidig med at du også kan bruger mig som vejleder på de ting, du måske ikke ved. Derfor kalder jeg mig hellere sparringspartner.